Dragter

TAARS OG OMEGNS FOLKEDANSERFORENING

Se beskrivelse af de enkelte dragter nederst på siden

Blå Hedebo dragt

Rømø Dragt

Rømø dame dragt og herredragt af ukendt oprindelse

Aalborg Dragt


Himmerlands Dragt

Fanø Dragt

Vendsyssel Dragt

Salling Dragt

Hedebo dragt:

Kvindedragt:

Dragten stammer fra ”Heden” det frugtbare område mellem København, Køge og Roskilde. ”Heden” i den gamle danske over skulderklædet.  Nederst på særkeærmerne er der også frugtbart. Kvindedragten er rigt udstyret med silkebånd betydning af ordet, ”skovløst område”, der har været meget hedebo broderi på særkens krave til sin ret, idet den er synlig, både på skørt, bul og på de strikkede ærmer. Bullen er syet i damask eller silkestof. Skørtet i vadmel. Forklæde og skulderklæde er vævet stof i bomuld. Skulderklædet er lagt i læg, en såkaldt ”kragerede”. På den måde kommer det flotte broderi.

Hovedtøjet her er til en gift kone, idet kysen er sort med silkebroderi i nakken. Hovedtøjer holdes fast med en stor sløjfe i sort silkebånd, ligeledes meget lange sorte silkebånd i nakken på hovedtøjet. Under hovedtøjet hvidt lin, på den tid brugt til at dække håret.

Den blå dragt blev brugt til jul og om vinteren. En grøn udgave til påske og om foråret og den røde udgave til pinse og om sommeren. Den røde udgave var meget populær, måske fordi den bl.a. synliggjorde en god økonomi, idet den røde farve blev købt hos farveren. Den var vanskelig at farve selv, så den var klar i farven og holdbar.

Bul og skørt kan også være af vævet i hvergarn, i såkaldt ”plettøj”, et prikket eller blomsteragtigt mønster.

Herredragt:

Samme oprindelse som kvindedragten. Her med  lang mørkeblå vest i vadmels stof med sølvknapper. Hvide bukser. Skjorten har broderier på manchetterne, kraven og på skulderstykket. Findes også med rød vadmels vest, og som toradet.

 

Rømø dragt:

 

Til hverdag arbejdede kvinderne i en såkaldt ”pi” eller klokke. Et ærmeløst livstykke syet sammen med et skørt. I en beretning fra tiden forklares det, at denne sammensyede dragt ”bevarer legemet mod forkjølelse og er magelig ved markarbejdet”. Det er måske en af grundene til at kvinderne på Rømø holdt fast ved pien til langt op i forrige århundrede. Pien er af rødt vadmel, kantet med grønne bånd og sølvknapper på bullen.  Trøjen eller ærmelivet er af trykt bomuld, foret med halv lærred. Forklædet er af bomuld. 

Hovedkluden og halsklædet er af ternet bomuld, kan også være af silke. Begge dele er bundet på en speciel måde, kendetegnende for Rømø.

Skulle man til fest eller til kirkegang klædte man sig på, ikke om. Det betyder, at man beholdt hverdagstøjet på inderst og tog festtøjet på ovenover.

 

Aalborg dragt:

 

Her med lang vest og stumpjakke i vævet stof med striber på langs. Vesten er toradet. Når stumpjakken  bruges, er hovedtøjet en høj hat i enten uld eller silke. Bruges kun vest er hovedtøjet den røde strikhue med floskant. Bukser i brunt fløjl med sølvknapper. Vævede strømpebånd og hjemmestrikkede strømper i tyndt uldgarn.

 

Himmerlands dragt:

 

Bul i rødt vævet stof her i stribemønster. Som det ses på ryggen er striberne brugt til at understrege sammensyningen. Skødet er lagt i små læg. Forklædet i tyndt småblomstret bomuld, der er bundet med et meget langt bånd foran. Skulderklædet er af tyndt bomuldsstof med broderi der er tambureret.  Skulderklædet er ofte stivet.  Skørt af rødt vadmels stof med på syede silkebånd. Udover at pynte, kunne silkebåndende også have en anden funktion. Dragterne gik typisk i arv. Så kunne man enten forlænge eller forkorte skørtet under silkebåndene. Hovedtøjet er fløjl med broderi i nakken. Over huen bindes ternet tørklæde.  Yderligere er der påsat vinger i tyndt bomuld, der er stivet og enten er rynket eller pibet.

Skulderklæde og forklæde kan også være i trykt bomuldsstof, også kaldet kattun.

 

Fanø dragt:

 

Ærmetrøjen og forklædet er i småblomstret bomuld, påsyet broderede fløjlsbånd langs forkant og ærmer. Knapper af sølv. Ofte var knapperne af rav. Forklædet er rynket og dækker næsten skørtet, her i rødt vadmel kantet med grønt silkebånd. At plissere skørtet er en historie helt for sig. Et stort arbejde. Stoffet blev riet, ombundet med lærredsbændler. Når bagningen af rugbrød var tilendebragt, blev skørterne lagt i den varme ovn, de friskbagte brød hen over. Dampen og vægten af de nybagte brød fik læggene til at holde i lang tid.

Om halsen og hovedet bæres ternede bomulds tørklæder, kaldet klude.  Hovedbeklædningen er opsat på en bestemt måde. Inderst et hvidt korsklæde, der er sat på en lue af stivet formet bomuldsstof, og øverst bindes det ternede bomuldsstof på en speciel måde. Det var en kunst at binde sin hovedklud, snipperne og læggene kunne sættes forskelligt. Ligeledes er halskluden bundet på en bestemt måde,  snipperne på ryggen. Langt op i forrige århundrede blev dragten brugt af de gamle koner, især hægede man om de store tørklæder om hals og hoved og opsætningen deraf.

 

Vendsyssel dragt:

 

Bul i stribet vævet stof med rudemønster.  Lukkes foran med snøreliv, der er syet fast i foret. Rundskåret skød, hvor stribe effekten er udnyttet, ligesom på ryggen i vesten. Skulderklæde og forklæde i trykt bomuld. Nattrøje strikket i tyndt rødt uldgarn. Skørt i grønt vadmel. Der er stor vidde i skørtet, der rynkes ind til en bred linning. Skørtet er glat foran og mange rynker bagpå.

Hovedtøjet er en konehue i sort fløjl med sølvknipling hele vejen rundt langs kanten. Huen er meget lille, så for at dække så meget som muligt af håret, bruges pandebånd af sort fløjl med rød pibekant og afsluttet med knipling eller tyls broderi, lagt i læg.  Pandebåndet bindes i nakken.

Dele af dragten er fundet på Tårs egnen.

 

Salling dragt:

 

Her med lang vest i vævet stof, toradet med sølvknapper. Under vesten hvid hørskjorte og under dennes krave en broget halsklud. Dertil brune fløjlsbukser, også med mange sølvknapper. Hosebåndene er brikvævet i samme farvenuancer som vesten.  Hvide hjemmestrikkede strømper, ofte med mønsterstrik.

På hovedet rød strikhue med blå floskant og blå kvast.

Dragten findes også med kort vest og stumpjakke  alt sammen i vævet stof i fin kvalitet, vævet med hørgarn. Datidens kvinder kunne vise sin velstand i kniplinger og silketørklæder, mens manden med knapper og spænder i sølv kunne vise sin sociale status.

 

I foreningen findes mange flere egnsdragter, som ikke er beskrevet.

 

Tårs og Omegns folkedanserforening - Tårs forsamlingshus, Tykskovvej 8, 9830 Tårs - CVR 35262377 – Tlf. 24 69 09 55 efter kl. 18,00 –

Mail: oleandreasen@c.dk